Meditationer

Meditationerne er guidet så alle kan deltage, begyndere som øvede. Det er gratis og alle er velkomne.

Alle meditationer afholdes i foreningens lokaler på Engvej 8 i gården
Klokken 19.30 starter meditationen, hvis der ikke er anført andet i programmet.
Kom venligst 5 minutter før.

De tre slags tjenester i Teosofisk Forening:         

    * Fuldmånemeditation,
    * Nymånemeditation
    * Universel tjeneste.

Billede t.h. af Peter Fich Christiansen

 Fuldmånemeditation


Ved tidspunktet omkring fuldmåne tilføres jorden en stærk kosmisk energi, svarende til det tegn solen er placeret i på det pågældende tidspunkt. Der åbnes en kanal for kommunikation mellem mennesket og gud, hvorigennem guds egen kærlighed og visdom kan strømme ud til en nødlidende verden.

I symbolsk forstand og i erkendelse af at et symbol altid indebærer en tilsløret sandhed, kan det siges at omkring fuldmånetidspunktet er det som om en dør, der ellers var lukket, pludselig bliver åbnet på vid gab. Gennem denne dør kan mennesker kontakte energier som ellers ikke er let tilgængelige og derved gennem kontakten med den guddommelige energi hjælpes og stimuleres åndeligt til at tage de betydningsfulde skridt, som kaldes indvielser og mere bevidst trænge ind i gudsrigets mysterier. Dette åbenbarer for os underet ved vores egen og andres guddommelighed. Det åbenbarer også en lille del af planen, som mennesket er en del af og som vi kan samarbejde med.

Fuldmånemeditationerne er på den måde med til at påvirke tankeklimaet i verden, så det bliver nemmere for os at få lyse ideer. Således er vi direkte involveret i guddommeligt skabende arbejde. Gud har behov for vores medvirken i skabelsesprocessen, for uden menneskehedens frie og gode vilje, kan planen for jorden og menneskeheden ikke aktualiseres.


Ugen før og ugen efter fuldmåne kaldes fuldmånefasen, hvor månen er mere lys end mørk. Månen befinder sig i denne fase bag jorden, sådan at solenergierne får fri adgang til jorden. Det gør sig i særlig grad gældende ved fuldmåne, hvor en stråle af gyldent lys forbinder solen, jorden og månen. Sollogos, skaberen af dette solsystem, og planetlogos, gud for vores jord, er her i dyb kærlig telepatisk meditation med hinanden.

De sidste to dage af fuldmånefasen skal bruges til at manifestere de energier og inspirationer vi har opfanget under fuldmånefasen. Her skal ordet manifestation forstås på følgende måde. Ideerne kommer under fuldmånemeditationen til os som guddommelig energi fra en formløs dimension, opfanges af det abstrakte og arketypiske plan, det højere mentalplan eller sjælsplanet og omdannes af tænkeren til konkrete tankeformer, der kan handles ud på det fysiske plan i nymånefasen.

Nymånemeditation

Nymånefasen er den aftagende månefase – en uge før – og en uge efter nymåne, hvor månen er mere mørk end lys. Månens energier forstærkes, hvilket giver os større evne til at manifestere og konkretisere på det ydre plan. Fasen er månedens manifestationsperiode, hvor vi gennem meditationen ved nymåne får inspiration og energi til at give ideerne vi fik i fuldmånefasen et håndgribeligt udtryk og omsætte dem til praksis.

Månens tiltagende fase er det store synlige symbol på ånden i mennesket, der kulminerer i et højdepunkt af inspiration. Den aftagende månefase er symbolet på moderen, der tager imod visionen og omdanner den til konkret virkelighed Nymånefasen er altså den periode, hvor ideerne fra fuldmånefasen kan bære frugt på det fysiske plan som helt konkrete egenskaber, der udtrykkes af personligheden, eller som aktiviteter, der iværksættes som led i tjenestearbejdet.

Ved nymånemeditation forbinder vi også vores energier til andre grupper og personer, der arbejder med lys og kærlighed på de indre planer.

Billeder af Peter Fich Christiansen

Universel tjeneste

Universel tjeneste er en individuel, kollektiv og global nær og fjernhealing, gennem meditation, hvor der indgår både musik og bevægelser, der understøtter de positive lysende, kærlige og healende tankeformer, som deltagerne i situationen bygger op, for at heale selve planeten jorden og afhjælpe nøden i verden

I alle tjenesterne indgår musik.

Meditationerne kan du deltage i til gavn for både dig selv og andre. Ved at deltage i tjenesterne deltager du aktivt i jordens opstandelse og i det store netværksarbejde med at nedfælde de højere hellige kærligheds- og bevidsthedsfrekvenser til jorden og menneskeheden.

Man behøver ikke at have mediteret før, men kan begynde at meditere her og derved få kendskab til meditation.

Der er tale om okkult meditation, hvor man mediterer på sædtanker. Sædtanker er små sætninger eller ord, som inspirerer os i vort virke og tjenestearbejde.

Wesak meditation

Teosofisk forening inviterer dig til at deltage i denne årlige fest, der i østen har været afholdt i tusinder af år. Det er en hellig dag og legenden siger, at det er dagen Buddha og Kristus kontakter og velsigner menneskeheden. På tidspunktet for fuldmånen i Tyren er det som "døren til Himlen" åbnes på vid gab og Guds egen visdom og kærlighed kan strømme ud til den nødlidende verden.

Wesaklegenden

I Himalaya ligger der i en dal i et vildt og ubeboet område, ca. 600 km. vest for Lhasa og ikke langt fra Nepal. Det er Wesakdalen, som er omkranset af lave bjerge med spredte træer og buske. Dalen er aflang, bred mod syd og smallere mod nord, mod nordøst er der en smal passage ud af dalen. I den nordlige ende ligger en stor flad klippeblok. Den er gråhvid med nogle årer af et glimtende stof. Den er næsten 4 meter lang, to meter bred og 1 meter høj.

Dalen er i virkeligheden en højslette, som er 2½ kilometer lang og halvt så bred i den sydlige ende med mørkegrønt stridt græs, der ligner et stort tæppe. Der løber et lille vandløb i den østlige side af dalen, og det fortsætter gennem den nordøstlige passage og videre ud i en klar blå sø nogle kilometer væk.

Der bor ikke nogen i nærheden af dalen. Man kan kun se ruinerne af et buddhistisk tempel og tre hytter i nærheden. Nogle få dage før fuldmånen i Tyren, som sædvanligvis falder i maj, kan man se farverige telte blive slået op på skråningen ned til vandløbet. Der bliver flere og flere efterhånden som fuldmånetidspunktet nærmer sig. Folk fra de omkringliggende byer, omvandrende stammer, disciple, lamaer og store indviede kommer til den smukke og hellige fest som finder sted ved fuldmåne i Tyren , og alle kender deres plads.

Dagen før fuldmånen gennemfører alle pilgrimme et specielt baderitual, og de vasker alt deres tøj.

På fuldmånedagen samler hele mængden, de fleste klædt i det nyvaskede og oftest hvide tøj, sig i den sydlige ende af dalen, således at den nordlige del er fri til de store. Folk sidder roligt på jorden på små tæpper i stor stilhed ærefrygt og meditation.

Når fuldmånetidspunktet nærmer sig, begynder Hierarkiets medlemmer at komme i deres hvide klæder for at møde deres disciple og venner og udveksle velsignelser smil og opmuntrende ord. Hele skaren vender blikket mod nordøst.

Lidt senere dukker de tre store herrer op i deres æteriske legemer og står foran den store sten med ansigterne vendt mod nordøst. Det er Manuen, Kristus og Mahachohanen. De står i dyb stilhed og mestrene og de indviede stiller sig bag disse store herrer i rangorden.

På et tegn danner de store medlemmer af Hierarkiet tre koncentriske cirkler, med de yngste medlemmer stående i den yderste og de begynder at synge. Efterhånden som den enstonige messen intensiveres og bliver mere rytmisk, materialiserer de æteriske besøgende sig. En strålende skikkelse materialiserer sig midt i cirklen. Han har flere navne: Maitreya Buddha, Boddhisattva eller Kristus, Fredens og kærlighedens herre.

Han er lærer for alle det planetariske hierarkis mestre, der skal gennemføre den guddommelige hensigt på denne planet og føre menneskeheden "fra mørke til lys, fra det uvirkelige til det virkelige, fra død til udødelighed, fra kaos til skønhed".

Kristus står midt i cirklen, klædt i en strålende hvid kjortel. I hånden bærer han den kraftstav, han fik af Den gamle af dage til denne lejlighed. Denne vidunderlige stav er brændpunkt for de kræfter planetlogos, verdens herre, udsender. Ingen mestre må røre den bortset fra Kristus, mesteren over alle mestre.

Normalt opbevares den af Verdens herre i Shamballa, og så vidt vi ved er Wesakfesten den eneste lejlighed, hvor den forlader hans varetægt. Den er ca. 60 cm. lang og 5 cm i diameter, og i hver ende er der en stor kugleformet diamant med en kegle på, der har den aller smukkeste lysende blå og orange gennemsigtige stråleglans, som en intens brændende flamme. De indviede står i to cirkler med ansigterne vendt mod ham, som står i midten, og da han bliver synlig, bøjer de sig alle mod ham og messer et hilsende mantra.

Den yderste cirkel bliver stående, men de to inderste cirkler ændrer sig til et kors med Kristus i centrum. Atter betager en kraftfuld rytmisk sang hjerte og sjæl i de tilstedeværende, og mere glæde, fred og velsignelse strømmer ud af mængden.

Den næste bevægelse fører til at der dannes en trekant i cirklen og Kristus går fremad og stiller sig i trekantens toppunkt. Han står lige ved stenen og lægger ærbødigt kraftstaven på den. På stenen står en vidunderlig krystalskål med gyldne udsmykninger fuld af det klareste, reneste vand, og alterstenen er dækket af de smukkeste flettede blomstrende lotuskranse, der hænger ned over siderne.

Derefter bevæger adepteren sig igen og danner en trekant med en oval på hver af de tre sider, og de tre ovaler griber ind i hinanden i trekantens centrum, hvor Kristus står.

Den næste bevægelse danner en sekstakket stjerne, og derefter Kristi stjerne - den femtakkede stjerne. Kristus står i stjernens top nær ved stenen; i det højre punkt står Manuen, og i det venstre civilisationens herre, Mahachohanen. En mester står i midten, og de to andre står i stjernens to nederste spidser. På dette tidspunkt fremkalder den intense rytmiske sang en kraftig spænding i folkemængden, og samtlige tilstedeværende i dalen smelter sammen til en forventningsfuld helhed som insisterer og er rede. Kristus siger, idet han tager kraftstaven fra stenen og løfter den op over sit hoved:" Vi er rede, herre kom" !

Derefter lægger han - nogle få minutter før fuldmåne - atter den flammende stav, og alle de tilstedeværende retter deres blik mod stenen.

Kort før det nøjagtige fuldmånetidspunkt dukker der i det fjerne et lyspunkt op på den blå himmel, og det kommer langsomt nærmere, bliver tydeligere og forvandler sig til herren Gautama Buddhas strålende skikkelse, der sidder med benene over kors i en safrangul klædning, badet i en overvældende skønhed af strålende lys og farve, med den højre hånd løftet til velsignelse. hans ansigt udtrykker en guddommelig ro og styrke, visdom og kærlighed. Men det smukkeste er hans aura. Skikkelsen er omgivet af et lys, der er så stærkt og blændende, at øjnene næsten ikke kan holde ud at se på det. Auraen består af koncentriske cirkler. Uden om det blændende lys ses en strålende ultramarin ring, en glødende og gylden gul, en dyb højrød, en sølvskinnende hvid og en pragtfuld purpur. Uden for cirklerne og vinkelret på dem stråler en blanding af alle farverne med glimt af grønt og violet.

Da han når et punkt oven over stenen og overskygger de tre herrer, der nu står ved stenen, fremsiger Kristus et mantra, der kun siges denne ene gang om året, og alle i dalen bøjer deres hoveder.

Denne påkaldelse skaber en vældig energistrøm, der strømmer gennem aspiranternes, disciplenes og de Indviedes hjerter og sind og når Gud selv. Det er årets helligste øjeblik, dette øjeblik hvor menneskeheden og guddommen forbinder sig med hinanden. På det præcise fuldmånetidspunkt overfører "Den Oplyste" første stråle energi til Kristus, og Kristus modtager den og omdanner den til viljen-til-det-gode.

Kristus, som leder ceremonien, rækker hænderne frem, griber om den gyldne krystalskål og løfter den op over sit hoved, holder den der et øjeblik, hvorefter han atter stiller den på klippeblokken. De forsamlede mennesker gør det samme med deres bægre og skåle med vand. Derefter synger mestrene hellige lovprisninger, og "Den Oplyste" forsvinder helt. Hele ceremonien, fra Buddha ses i det fjerne til han atter forsvinder, varer nøjagtig 8 minutter.

Nu går alle, fra de største mestre til den mindste pilgrim, forbi Kristus og drikker en slurk af det velsignede vand.

Kristus velsigner de tilstedeværende, og blomster falder ned over dem som sne.

Alle drikker en slurk af vandet i deres egne bægre og skåle, og de byder andre som et symbolsk udtryk for den nye tidsalder der står for døren, Vandbærens tidsalder" - hvor "mennesket bærer en krukke med vand".

Derefter bryder alle op, og deltagerne går hver til sit fulde af fred og lyksalighed.