Skip to main content

Hvad er teosofi?

Teosofi er åndsvidenskab – viden baseret på iagttagelser.

Teosofi er esoterisk psykologi – indsigt i menneskets og universets natur.

Teosofi er kernen i al religiøsitet – en helhedsforståelse uden dogmer, trosbekendelse, ideologier eller autoritetstro.

Teosofi er syntese – af filosofi, religion, videnskab og kunst.

Teosofi vedrører alle tilværelsens aspekter – og sætter politik, økonomi, samfund etc. ind i et større perspektiv.

Teosofi er et praktisk Livssyn – livsholdning og en levemåde.

Teosofi er den tidløse visdomslære.
– tidligere formidlet i det skjulte, men spredes i dag frit og åbent verden over.

Mere om teosofi…

JordenMenneskeheden følger ikke en tilfældig kurs – der er en plan. Til alle tider har mennesker overalt på kloden levet efter den dy­beste overbevisning om at der bag universets myriader af former og hændelser er en Højeste Virkelighed, en ufattelig intelligens, og at al udvikling i det synlige kosmos forløber efter en højere lovmæssighed, som er styret af denne kosmiske intelligens.

De centrale sandheder i verdensreligionerne er og har altid været de samme, blot er de blevet udtrykt på forskellige måder. Alle store filosoffer, kunstnere og skabende pionerer vi kender i dag har hver for sig udsagt store sandheder om mennesket og kosmos, og deres udsagn er ikke i indbyrdes modstrid, men sagt ud fra forskellige perspektiver og i forskellige kulturelle sammenhænge. Deres bidrag til den menneskelige erkendelse er heller ikke i modstrid med de store religionsstiftere, som verden har fostret. Dybest set er der derfor ingen konflikt mellem Buddhas filosofi og Einsteins relativitetsteori i den moderne atomfysik, ligesom der heller ikke er mod­strid mellem Kristi kærlighedsbudskab og Platons idélære i det gamle Grækenland.

Vi lever i en af de store overgangsperioder i menneskehedens historie. Denne overgangstilstand er så omfattende at den fremkal­der forandringer på alle menneskelivets områder og skaber dybtgå­ende forandringer i menneskenes livsholdninger.

blavatsky
H.P. Blavatsky

Teosofien er ikke noget nyt. I en er den tidløse visdomslære som til alle tider har oplyst og inspireret kulturens førende ny­tænkere og nyskabere for dernæst at farve og påvirke den offent­lige mening og dermed menneskemasserne. Teosofien er kundskaben om tilværelsens højere eller dybere virkelighed, den virkelighed som gradvist har udtrykt sig i de forskellige religioner, filoso­fiske systemer, videnskabelige discipliner og kunstneriske impulser, men som også har manifesteret sig i alle menneskelivets andre udtryksformer, såvel socialt som politisk.
Universets udvikling følger et bestemt mønster som er blevet kaldt mange ting, men som oftest kendes under betegnelsen Den Store Plan. Mennesket er et udødeligt bevidsthedsvæsen som overskrider fødsel og død, og det er netop menneskets opgave at erkende sin egen iboende højeste virkelighed og blive en sand medarbejder på den store guddommelige skaberplan.
Mennesket lever, som alt andet eksisterende, i overensstemmelse med den universelle årsagsvirkningslov eller karmaloven og den cykliske eller periodiske lov, reinkarnationsloven. Mennesket er så­ledes et resultat af sine egne gerninger og er selve skaberen af sin egen fremtid. Menneskets inderste væsen er et med det guddom­melige og er derfor blevet kaldt “en gnist af Guds hellige ild “i østen og “verdens lys” i Vesten.

Materialismen, som vi kender i vesten, er kun et forbigående fænomen og må til sidst vige for en fremspirende erkendelse af at mennesket i bund og grund er et åndeligt væsen og at tilværelsen følger en fastlagt planmæssighed der er styret af en bagvedliggende guddommelig intelligens.

En ny verdensopfattelse og menneskeforståelse er på vej som vil anerkende menneskets højere natur, som vil betragte alle ver­densreligioner som dele af en gigantisk helhed, og som vil se kun­sten, filosofien og videnskaben som grene på det samme livets store træ. Alle er de veje til det samme mål: menneskets erkendelse af sin inderste natur og dets meningsfulde plads i kosmos.

I praksis betyder det at teosofien er, og altid har været, den tidløse spirituelle psykologi som fører det enkelte menneske ind på selverkendelsens vej, og som peger på en forståelse af tilværel­sens virkelige indhold som det har været formidlet gennem alle tidsaldre trods de kulturelle forskelligheder. Teosofien er selvopdagelsens vej for det enkelte menneske, ja for enhver som spørger sig selv: Hvem er jeg ? Hvor kommer jeg fra ? Hvad er min opgave og mit mål her i livet ? Hvad er tilværelsens mening ? Men samtidig er teosofien en indre livsholdning som ska­ber radikale ydre forandringer midt i dagligdagens travlhed og jag. Praktisk teosofi er den absolutte fordring for mennesket, for den stiller den enkelte i en helt ny situation hvor de åndelige sand­heder må virkeliggøres i hverdagen og de umiddelbare omgivelser for at Den Store Plan kan virkeliggøres på Jorden. Tjeneste er derfor kaldesignalet for den teosofistuderende, og intet i tilværelsen ligger uden for teosofiens område.

Citat:
“Når alle samfundsmæssige forhold således ses i lyset af teo­sofien forvandles tilværelsens indhold og krav for den enkelte, og emner som fx. uddannelse og opdragelse, miljø og sociale forhold, humanitært og filantropisk arbejde, fredsbestræbelser, økonomi og politik bliver temaer som påkalder teosoffens opmærksomhed i et helt nyt lys.
“Virkelig teosofi er altruisme, og vi kan ikke gentage det for tit. Det er broderlig kærlighed, gensidig hjælp og en aldrig svigtende kærlighed for sandheden. Om mennesker dog engang ville forstå, at i dette alene kan sand lykke findes, og aldrig i rigdomme, besiddel­ser eller selvisk tilfredsstillelse, så ville de mørke skyer rulle til side, og en ny menneskehed ville blive født på Jorden.”